Teoriprøven:

Teoriprøven foregår i København, Hillerød eller Frederikssund. Kommer du for sent er dørene lukket og du skal til ny prøve og betale nyt gebyr.

Kom før tid!

Prøven foregår på samme måde, som du har været vant til fra de evaluerende prøver i køreskolen. Som en forsøgsordning kan du i Hillerød komme til " Digital Prøve" der forgår på computeren. Langt de fleste af vores elever foretrækker denne prøveform, der har flere fordele.

Du får 2 prøvebilleder der ikke tæller med i bedømmelsen, men så ved du hvordan det foregår! Så kommer de 25 rigtige billeder. Du må højst have fejl i 5 billeder. Prøven varer ca. 30 min. Efter prøven bliver opgaverne rettet og du får resultatet umiddelbart herefter med angivelse af hvilke billeder du evt. havde fejl i.




Den praktiske prøve:

Når teoriprøven er bestået, kan du tilmeldes praktisk prøve. Føler du dig klar med hensyn til kørsel på vej, og er vi enige om dette, melder vi dig til praktisk prøve. Vi kører altid en lektion først.

Så mødes vi med den prøvesagkyndige på aftalt sted. Her skal den prøvesagkyndige først sikre sig, at du er den der skal til prøve. Så skal du kontrollere det den prøvesagkyndige ber dig om, styretøj, bremser, motor og udstødning, bærende dele og lygter, eller forklare hvordan kontrollen foregår. Så starter kørslen, der nomalt varer 25-30 min. Du kører på den prøvesagkyndiges anvisninger, der gives tydeligt og i god tid.

Husk !

Den prøvesagkyndige vil meget gerne give dig kørekortet, men du skal køre ordentligt!

Til slut en evaluering af din kørsel og forhåbentlig håndtryk til tillykke.